BARE PÅ BESØG
EILEEN ER TRÆT AF AT FØLE SIG GAMMEL.
LEENA ER TRÆT AF SIT USIKRE UNGDOMSLIV.
MÅSKE KAN DE LÆRE LIDT AF HINANDEN?
Ambitiøse Leena Cotton har store drømme for fremtiden, og hun lever et travlt liv i London med et hektisk job og en smart kæreste. Men hun er også udkørt og i sorg efter at have mistet sin søster, og da hun efter en uheldig episode på jobbet bliver tvunget på orlov, flygter hun ud af byen og hjem til sin elskede bedstemor, Eileen.
Eileen er for nyligt blevet single i en alder af 79, men det vil hun ikke lade sig begrænse af. Hun beslutter sig for at give kærligheden en chance, men der er bare ét problem: Den lille landsby, hun bor i, er måske nok fuld af sladder og lokale intriger, men den byder ikke ligefrem på et stort udvalg af interessante mænd.
Derfor foreslår Leena, at de to bytter liv og bolig. Eileen kan bo i London og lede efter kærligheden, mens Leena tager sig af de lokale – ikke mindst Eileens temmelig gnavne nabo.
Men med kærlighedskvaler, udfordringer i landsbyen, svære familierelationer og onlinedating i London, kan det vise sig svært for både Eileen og Leena bare at være på besøg. Og hvad sker der egentlig, når de rejser hjem igen?