SOM DU SER MIG
(Losing it #3)
Sommetider må man fare vild for at indse, hvor man virkelig hører hjemme
De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser, uden forældre og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Hun nyder friheden og de vilde byture i de europæiske hovedstæder, og alligevel er det, som om noget mangler.
Men en dag møder hun Jackson Hunt, som overtaler hende til at tage med på eventyr. For hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes. Jackson hjælper hende med st indse, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere går det op for Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson …